Psykolog og redaktør Marianne Køhler Skov skriver:
På forsiden af Henrik Lauridsen-Katborgs nye bog, ”Det omvendte menneske” byder en skælmsk skikkelse os velkommen: Vi er inviteret med til et selskab, hvor tidligere klienter fra forfatterens praksis, landmænd og engle, fårehyrder og præster, kunstnere og længsler, nulevende og afdøde personer og måske endda forfatteren selv sidder med til bords.

Forfatteren forholder sig på en ny og udfoldet måde til temaer, der løber som en rød tråd gennem hans tidligere bøger og hans virke i øvrigt: Hvordan man som menneske kan finde sin balance mellem på den ene side at leve en afmålt tid og et almindeligt liv sammen med andre og på den anden side at kende til en langt større virkelighed, der tilsyneladende vil noget med én.
Bogen undersøger fra mange vinkler forholdet mellem skæbnebestemmelse og den enkeltes frie valg, mellem tidløshed og afmålt tid, mellem lys og mørke og mellem tænkning, tillid og tro. Forfatteren inddrager ny viden fra psykologisk forskning, neurovidenskab og kvantefysik i udforskningen af disse eksistentielle temaer.

Et omvendt menneske forbinder vi vel oftest med et menneske, der har set lyset og er blevet (ret)troende. Det er på sin vis det, bogen handler om:
At se lyset.
At lære at tro.
At vælge at have tillid til troen.
Og så er det selvfølgelig alligevel ikke den slags omvendelse, bogen peger hen mod, for forfatteren bekender sig ikke til nogen bestemt trosretning eller bestemte dogmer. Det er tværtimod helt essentielt for ham, at vi hver især bevarer vores evne til at tænke klart og kunne vælge til og fra. Tro er for det omvendte menneske først og fremmest en bevægelse, en indstilling i sindet, hvor de samme sanser, vi bruger til at opfatte den ydre verden med, nu vendes om og bruges til at registrere en anden virkelighed.
Så det omvendte menneske er måske først og fremmest omvendt på den måde, at han står med hovedet vendt mod jorden og benene solidt plantet i et uendeligt univers.

Forfatteren puffer til vores gængse opfattelse af tid og sted, mens han insisterer på, at vi alle har del i og må tage del i en evolutionsproces, som rækker ud over vores individuelle eksistens. At individuationsprocesser er en del af den nødvendige udvikling, et voksent menneske må gennemgå, netop for at kunne bidrage til det, der er mere end os selv. Vi kan alle i det konkrete liv, vi lever, bidrage til, at kærligheden får mere fodfæste. ”Det omvendte menneske” vil have os til at få øje på kærlighedens sammenhængskraft, som det der både holder universet sammen og er den drivende motor i al udvikling.

Bogen er på en gang svær at forstå og let at læse og så er den skrevet med en god portion hjerteblod.
Jeg har igen i redigeringen af denne bog mærket en taknemmelighed over, at Henrik tager på sig at tale højt om sindets åndelige dimensioner og dermed at formidle noget af det, der ligger i udkanten af sproget, bevidstheden og psykologien.
Pris: Kr. 250 + evt. porto.
Bogen kan købes ved henvendelse til os, somatiskpsykologi@icloud.com