Bogen består af to hovedkapitler, hvoraf det første behandler det personliges grundlag og a nden del den dybdepsykologiske udvikling, forstået som en mulig udviklingsvej i voksenlivet.
Som det personliges grundlag beskrives først seks karakterologiske udviklingsfaser fra konception til barnet er omkring 12 år gammelt. Til hver udviklingsfase knytter sig et udviklingstema med to poler, for eksempel tilknytning og selvstændighed, og opgaven i hver fase er at kende begge poler, men også at finde balance mellem dem. Det lykkes naturligvis sjældent og som et forsøg på at ophæve spændingen mellem polerne udvikles det psykologiske og kropslige forsvar, der med tiden kan blive en del af individets karakterstruktur. Den konkrete historie sætter sig derfor også konkrete fysiske spor i den individuelle krop, der således ikke bare formes af gener, ernæring, rygning og sport (samt evt. en smule plastisk kirugi), men i lige så høj grad af erfaringer med kontakt, forsvar og energiflow. Sporene kan aflæses i den voksnes krop og af den trænede psykolog læses som en bestemt strukturel historie. I bogen beskrives hvilke muskelgrupper, der er særligt aktive i bestemte udviklingsfaser og hvorledes disse muskler kan fungere som containere eller fortrængere af det materiale, det ikke lykkedes at få integreret. Henrik Lauridsen-Katborg beskriver disse muskler og bevægelsesmønstre ret præcist og bag i bogen findes tre sider med anatomiske tegninger. Jeg savner ikke desto mindre mere oversigtlige tegninger, der ledsager den relevante tekst og som kunne vise, hvordan en bestemt kropsstruktur kan se ud. For den læser, der ikke er trænet i anatomi, er det svært at forestille sig, hvordan en bestemt muskel indgår i en bevægelse og hvordan en over-eller underspænding i bestemte muskelgrupper vil kunne forme kroppen
Er der nogen grund til at læse bogen, hvis man enten af faglig overbevisning eller personlig skyhed ikke kunne drømme om at lægge hånd på sine klienter? Ja, det er der i allerhøjeste grad. ”Vejen til fordybelse” tilbyder en vinkel på det kliniske arbejde, som de færreste psykologer har stiftet bekendtskab med under studiet eller på kurser: Vi arbejder som terapeuter på, at klienten skal blive mere nærværende og overser ofte den foræring, det er, at kroppen altid er til stede i nuet. Samtidig skal man læse bogen på grund af den holdning til psykoterapi, den gennemsyres af: Den søger til at kvalificere den psykoterapeutiske holdning ved at insistere på, at det terapeutiske håndværk til stadighed kan og skal forfines og ved at være med til at udvikle sproget for det selvsamme håndværk.
Afsnittet om emotioner er det, jeg umiddelbart holder mest af i bogen. Her gives der en komprimeret, men tilgængelig fremstilling af emotionernes forskellige udtryksformer, deres funktioner både i fylo- og i ontogenetisk perspektiv og den rolle, de spiller i det voksne menneskes liv. Igen kobles emotionerne til deres kropslige aspekt, idet det beskrives, hvordan emotionerne udtrykker sig i bestemte bevægelser og omvendt kan tilbageholdes eller fortrænges i bestemte muskulære spændinger. HLK giver eksempler på, hvordan der kan arbejdes kropspsykoterapeutisk med forskellige typer emotioner er sine overvejelser om, hvornår det overhovedet er hensigtsmæssigt at arbejde med emotionerne.
