PSYKOTERAPI OG FORANDRINGSPROCESSER
GRUNDMODUL, 27 DAGE FORDELT OVER 9 TRIN (162 TIMER)
Næste opstart: August 2011
Grundmodulet kan tages særskilt og henvender sig til faguddannede med behov for yderligere menneskekundskab, psykoterapeutisk træning og personlig udvikling.På de hold der starter sigter vi mod at kvalificere deltagerne til at blive specialister i psykoterapi, det indebærer at gruppen er sammensat i overensstemmelse med Dansk Psykologforeningens regler.
På uddannelsen foregår der en grundig træning i det psykoterapeutiske håndværk og det vægtes, hvordan psyke og soma samvirker i det nærværende øjeblik såvel som i et udviklingspsykologisk perspektiv. Formidlingen retter sig mod at bibringe kursisten en skærpet sans for den terapeutiske proces og præcision i interventionsmetoderne.
Det er centralt for os, at psykoterapeuten får en solid faglig referenceramme og et indgående selvkendskab. Han lærer at bruge både teori og egne erfaringer på en indlevende og kompetent måde.
Vi sigter endvidere mod at udvikle et fordybet nærvær hos psykoterapeuten, som han kan anvende i samarbejde med andre mennesker og som et tillidsskabende virkemiddel i det psykoterapeutiske arbejde.
Spørgsmål der peger på vores retning:
• Hvordan opdager man karakterologiske mønstres indvirken på det nærværende øjeblik?
• Hvornår er følelsesforløsning vigtig i en udviklingsproces?
• Hvad betyder det for det psykoterapeutiske arbejde, at sorgen er ”tung” og angsten er ”let”?
• Hvornår i den psykoteraterapeutiske proces er tankerne vigtigere end følelserne og hvordan ved terapeut det?
• Hvordan hjælper psykoterapeuten et menneske med at komme ud over sig selv, ved at lære sig selv at kende?
• Hvad skal man ”se” efter for at fornemme en persons essens?
• Hvordan styrer psykoterapeuten sin poesi og kreativitet hensigtsmæssig?
• Hvordan opdager man om klienten bruger fortidens problemer til at flygte fra nutidig ansvar?
• Hvordan kan man vide at dybden af sindet ændre sig og hvilken indflydelse har det på den sansede virkelighed?
OVERSIGT OVER DE NI TRIN:
Den 31. august til 2. september 2011:
TRIN I: INDRE DRIVKRÆFTER OG UDVIKLINGSTEORI
Sindets dybere kræfter
Bevidsthedsmodeller
Dynamiske overvejelser om udviklingsteori
Oversigt over udviklingsfaser og karakterstrukturer
Livstemaer og fordybelse
Den 26.-28. oktober 2011
TRIN II: UDVIKLINGSFASER OG KARAKTERSTRUKTURER
Den karakterologiske udvikling
Kropstegn – nonverbal kommunikation
Dynamisk kropslæsning
Psykoterapi og forandring
Den 7.-9. december 2011
TRIN III: EMOTIONELLE PROCESSER
Den emotionelle udvikling
Emotionernes fænomenologi
Emotioner, balance og tyngdekraft
Håndtering af emotioner
Følelsernes kræfter og forandring
Den 25.-27. Januar 2012
TRIN IV: DET UBEVIDSTE OG SOMATISKE PROCESSER
Det ubevidste, emotioner og hjernen
Selvfornemmelse og fordybelse
Kroppens sprog
Indtryk, udtryk, åndedræt og livspuls
Dynamisk procesforståelse
Den 7.-9. marts 2012
TRIN V: FOKUS PÅ METODE OG TEKNIK
Tolkning, modstand, arbejdsalliance
Indsigt og gennemarbejdning
Timing, rytme og processtyring
Autentisk tilstedeværelse
Krop/psyke og metode
Længerevarende psykoterapi
Den 25.-27. april 2012
TRIN VI: KARAKTERSTRUKTURER OG PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER
Personlighedens grundlag, krop, følelser og kognition
Karakterstrukturer og personlighedsforstyrrelser
Udviklingsteori og psykisk afvigelse
Interventionsstil og sårbar personlighed
Dynamisk psykoterapi – fordele-ulemper – metode
Den 13.-15. juni 2012
TRIN VII: INTERPERSONELLE PROCESSER OG AFSTEMNING
Overføring og modoverføring
Spejling og somatisk resonans
Affektiv afstemning og fejlafstemning
Forandrings- og mødeøjeblikke, - det potentielle rum
Empati, fællesfølelse og mentalisering
Den 10.-12. oktober 2012
TRIN VIII: FORSVARSMEKANISMER OG KLINISK TEORI
Forsvar – angst, integritet og samhørighed
Karakterologisk udvikling og forsvarsmekanismer
Tidlige forsvar – sårbarhed, personlighedsforstyrrelser
Dissociering og høj angst
Angst for helbredelse
Forsvarsmekanismer og psykoterapi
Den 5.-7. december 2012
TRIN IX: PSYKOTERAPI – VEJVISNING I DET NÆSTE SKRIDT
Inderlig involvering og formålstjenlig afstand
Integrative processer i psykoterapi og i hjernen
Fortidens fremdrift – en skabelsesproces
Dybdefortællinger og centrering
Voksenudvikling – en oversigt
Praktiske oplysninger:
Deltagerantal max. 15
Undervisningen foregår i Anholtsgade 4, 1.sal, 8000 Århus C.
Kurserne starter 9.30. Der arbejdes fra 9.30 - 12.30 og igen fra 13.30 – 16.30
Uddannelsen koster kr. 35.000. Der er et tilmeldingsgebyr på kr. 7.000
De resterende kr. 28.000 kan betales i 5 rater a’ kr. 5.600 den 1. i månederne; august, oktober 2011, januar, april og juni 2012.
Tilmelding kan ske efter samtale med Ingrid og Henrik samt ved at indbetale tilmeldingsgebyr eller hele kursusbeløbet. Indbetaling sker på giroindbetalingskort eller elektronisk.
Ved afmelding indtil 5 uger før kursusstart tilbagebetales halvdelen af det indbetalte tilmeldingsgebyr.